Du har set tallene. Lige s\u00e5 mange piger dr\u00f8mmer om m\u00e5l som dr\u00f8mmebilleder i en bar, men sponsorernes penge g\u00e5r til herrernes klubber. Det er ikke bare tilf\u00e6ldet \u2013 det er en strukturel sk\u00e6vhed, der er rodf\u00e6stet i traditionerne. Se p\u00e5 de tidlige 1970\u2019ere, hvor kvinder k\u00e6mpede for at f\u00e5 lov til at tr\u00e6kke i en bold, og du forst\u00e5r, hvorfor vi stadig snakker om lighed.<\/p>\n
Gennem 1970’erne og 80’erne sprang pionerer som Bente Nordstr\u00f8m og Kim Kv\u00e5 en bane ind i den k\u00f8lige, gr\u00e5 realitet. De tr\u00e6nede p\u00e5 samme gr\u00e6s, men med halvt s\u00e5 meget udstyr. Deres kamp var en stillet, men st\u00f8dende lyd, der rystede gamle normer. Her var der intet glamour; kun en vilje til at spille, uanset hvem der s\u00e5 p\u00e5. Det var s\u00e5dan, fundamentet blev lagt.<\/p>\n
Da USA pr\u00e6senterede den f\u00f8rste officielle kvindelige verdensmesterskab, gik et nyt kapitel i. Tiden f\u00f8rte til at flere klubber v\u00e5gnede, men mange hold stod stadig uden en ordentlig baned\u00e6kning. Se p\u00e5 Danmark, hvor den kvindelige liga i 1995 stadig k\u00e6mpede for at f\u00e5 en enkelt sponsor p\u00e5 b\u00f8gerne. S\u00e5dan er realiteten. Men den indledende gnist havde t\u00e6ndt en flamme, som i dag br\u00e6nder h\u00e5rdere.<\/p>\n